25.000 kroner til den ypperste grønlandske idrætsmand- eller kvinde, blandt modtagere af FAXE KONDI Legaterne i gennem fire årtier!
Det er Faxe Kondi, som med uddelingen af dette jubilæums legat markerer 40 års samarbejde med Grønlands Idræts-Forbund. Masser af grønlandske sportsudøvere har gennem årene nydt godt af sponsoratet, som har hjulpet både den brede folkelige idræt og elitesporten.
En væsentlig del af samarbejdet med Grønlands Idræts-Forbund har været uddelingen af de traditionsrige Faxe Kondi Legater i december måned som en anerkendelse af trænere, ledere og aktive som har gjort en ekstraordinær indsats for sporten i Grønland.
Når vinderen af jubilæums legatet gennem fyrre år kåres den 30. november, har hele befolkningen haft et ord at skulle have sagt. Alle kan i perioden 1. november til 30 november på www.kondi.gl I en vejledende afstemning tilkendegive, hvem af de fire indstillede sportsfolk – Rita Egede, Helga Nielsen, Hans Rafaelsen og Michael Binzer – som bør løbe med det fornemme legat
Alle der deltager i den vejledende afstemning har automatisk chancen for i en lodtrækning at vinde en I Pad 2 fra Faxe Kondi.
De fire kendte topidrætsfolk, som skal kæmpe om legatet, er udpeget af en komite bestående af formanden for Grønlands Idræts-Forbund, Nuka Kleemann, Generalsekretær for Grønlands Idræts-Forbund Claus E Nielsen, tidligere bestyrelsesmedlem i Grønlands Idræts-Forbund Anni Damgaard, tidligere formand for Team Grønland, Thorkil Grøndahl Olsen, tidligere Generalsekretær i Grønlands Idræts-Forbund, Jens Lennert, samt markedschef for Royal Unibrew A/S, Jørgen-Anker Ipsen.